Du er her:
Amalie Holck
Avansert visning Innstillinger for teksten Nedlastinger
Sammenligne
forskjellige utgaver
av teksten
Gå til avansert visning
Vis utgaveopplysninger
Vis tekstgrunnlag
Vis informasjon om diktet
Vis metrisk notasjon
Vis innholdsfortegnelse
xml, pdf
Amalie Holck
  Versetype:strofisk strofegruppe femfotstroké
  Rimskjema:(A b)²
  Metrisk formel:bi (10 9)²
AAlt, hvad verden rummer som det bedste, – 
bkunstens værk i farver og i klang, 
Askønheds værk, som ordet fik at fæste, – 
bhar hun elsket på sin livsensgang. 
   
A5 Alt, hvad dejligt jorden slutter inde, – 
bsol og dag og skyggens lune fred, 
A strømmens løb og dalens duft, den linde, 
bhar hun elsket, søgt og dvælet ved. 
   
AAlt, hvad åndens rige i sig fatter, – 
b10sandheds trang, og troen, fuld og hel, 
Aklarheds drift, den drift, som lyset skatter, 
bhar hun elsket i sin dybe sjæl. – 
   
ADa sank tungt et slør om hendes pande, 
bmørkned tanken i en årlang nat; 
A15her, i støvets tågefulde lande, 
bfandt hun aldrig klarheds tabte skat. 
   
AMen i smertens dage, sorgens nætter, 
bser i festglans jeg det lille hjem; – 
Astille gæster sig ved lejet sætter; 
b20lys og skønhed stråler ud fra dem. 
   
A Alt, hvad livet rummer som det bedste, – 
bømheds agt og kærlighedens trang, 
Aoffersind, som ord ej mægter fæste, – 
bfik hun nyde på sin smertensgang. 
   
A25Alt, hvad dejligst jorden slutter inde, 
bmildheds sol og troskabs lune fred, 
Aalt, hvad hun har elsket som en kvinde, 
bfik i kvalens tid hun kvæges ved. 
   
ADerfor er der skønhed over døden, 
b30festglans over kistens sorte fjæl, 
A lyshåb over savns og minders møden; – – 
bgå mod klarhed, bundne løste sjæl! 
   
Dresden den 3die Juni 1874 Henrik Ibsen

Forklaringer

Vis kommentarer i teksten
Tegnforklaring inn her